Drengebasen

Drengebasen er et kommunalt pædagogisk dagtilbud til udsatte drenge i alderen 13-17 år og deres familier.

 
Vi er et tilbud til unge drenge og deres familier, som for en periode har brug for ekstra støtte. Det er den unge dreng som er ”indgangen” til vores tilbud, men både familie og netværk vil blive inddraget aktivt. 

Et tilbud drenge og deres familier, hvor der kan være udfordringer med fx:

  • Konflikter i familien
  • Svært ved at passe skole/ uddannelse
  • Rusmidler
  • Spinkelt socialt netværk
  • Kriminalitet
  • Ensomhed.

Der er fire mandlige medarbejdere tilknyttet Drengebasen, alle med en pædagogisk baggrund.

Indsatsen i Drengebasen

Tilbuddet har både en individuel og en social dimension. Det betyder, at der både er fokus på den enkelte, men også på de fællesskaber, drengen indgår i.

Den pædagogiske indsats tager sit udgangspunkt i de tre mål, der sættes ved i samarbejde med familierådgivning og familien.

Indsatsen tilpasses efter den enkelte dreng og hans familie.

I praksis kan det betyde, at det både er den unge som ses sammen med medarbejderne, og at familiens medlemmer inddrages.

Indsatsen kan fx bestå i:

  • at se på de fastlåste strukturer og mønstre, der kan være i familien. Herved kan man få øje på andre måder at være sammen på, og få nye handlemuligheder.

  • at en medarbejder sammen med den unge og forældrene, etableret et samarbejde med skolen således, at den unge igen får modet til at komme i skole.

  • at den unge i samværet med andre unge trænet sociale kompetencer, ved at deltage i fælles aktiviteter o. lign.

  • at støtter den unge i at tage social kontakt til andre unge.

Støtten ydes i form af genetablering af gode vaner og strukturer for både den unge og familien.

Vi inddrager som udgangspunkt både drengene, deres familier og deres netværk i vores indsats.

Målet med Drengebasen

Målet med Drengebasen er:

  • at drengene og deres familier samt netværk selv kan varetage og bibeholde ansvaret for trivslen og udviklingen i familien.

  • at den unge og hans familie er aktører i eget liv.

  • at drengen bliver aktiv i sociale fællesskaber med andre unge, for derved at sikre socialt tilhørsforhold. Fx til skole, fritidsjob eller fritidsaktiviteter.

  • at den unge og hans familie kan opretholde en normal hverdag. 


Servicelovens § 52.3.6

Tilbuddet er omfattet af servicelovens § 52.3.6 - Fast kontaktperson.

Gå til Serviceloven på retsinformation.dk