Flerfamiliearbejde

Flerfamiliearbejdet er et tilbud om støtte til dig, der er gravid eller har et spædbarn og/eller børn op til seks år, hvis du har bekymringer og udfordringer med forældrerollen.

Hvornår mødes gruppen?
Flerfamiliegruppen mødes hver mandag og onsdag kl. 9.00 til 12.30.
Vi kan være op til seks børn og deres forældre samt to-tre familiekonsulenter.

Aktiviteter i Flerfamiliegruppen
Vi spiser fælles morgenmad og frokost, hvilket skaber en hyggelig ramme om vores arbejde.

Din familie – forældre og barn – arbejder med aktiviteter ud fra de mål, du/I selv har sat.

Nogle gange er aktiviteterne fælles for alle familier. Aktiviteterne optages på video, som vi alle senere ser sammen, og vi kommenterer på de felter, forældrene selv ønsker.

Til slut aftaler vi, hvilke opgaver du og din familie skal afprøve hjemme til næste gang vi mødes, hvor vi følger op på, hvordan det er gået.

Hvordan kommer familien i Flerfamiliearbejde?
For at blive visiteret skal du eller sagsbehandler rette henvendelse til Familierådgivningen i Helsingør Kommune.

KONTAKT FAMILIERÅDGIVNINGEN