Øvelejlighederne er et tilbud til unge, som af forskellige grunde ikke kan bo hos deres familie
Boligerne er et tilbud til unge, i alderen 16-23 år, der har brug for støtte og hjælp i overgangen til at bo i selvstændig bolig, men som først skal træne det selvstændige liv i mere trygge rammer.
Det er af betydning, at de unge er motiveret og kan profitere af at bo i en Øvelejlighed.
De unge visiteres via Familierådgivningen i Helsingør Kommune.
• Du er en del af et bo-træningstilbud til unge mellem 16 og 23 år. • Du får tilbudt din egen selvstændig kollegie bolig med eget lille køkken og bad.• Du tilbydes støtte til praktisk bo træning, ift. økonomi, madlavning, indkøb, rengøring, hygiejne mm.• Du får aktiv støtte til at opretholde skole, uddannelse eller job.
Du skal være interesseret i at samarbejde med Øvelejlighedernes to pædagoger. Der er husregler, som du skal overholde, eksempelvis må du ikke have et misbrug og du skal være indstillet på at have en aktiv hverdag med uddannelse, praktik, job eller andet.For at bo i Øvelejlighederne skal du være visiteret gennem Familierådgivningen.Du tilbydes at komme på besøg inden indflytning.Du vil blive orienteret om rammerne for at bo i en Øvelejlighed.Du tilbydes praktisk støtte ved indflytning.
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies