Strandhuset hører under Margarethagården og er beliggende i Hornbæk i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand.
I Strandhuset lægger vi vægt på følgende:
Struktur, tydelighed og genkendelighed
Dette ses ved:
• Et detaljeret program for weekenderne
sendes pr. mail forinden.
• Faste medarbejdere (tovholdere) er tilknyttet holdene.
• Alle børn/unge har faste spisepladser, værelser og siddepladser i vores biler.
• Brug af time-timere, individuelle strukturplaner, piktogrammer m.m. tilpasset det enkeltes barn/den unges behov.
Samvær og relationer
• Faste aktiviteter understøtter samværet mellem børnene/de unge.
• Gennem Strandhusets aktiviteter øves og udvikles børnenes/de unges sociale færdigheder og netværk.
Medbestemmelse i forhold til kost og aktiviteter
• Der afholdes ungemøder, hvor børnene/de unge aftaler, hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i samt ønsker til madplanen.
• Strandhuset følger så vidt muligt børnene/de unges interesser. Hvis der opstår en specifik interesse, forsøger Strandhuset at imødekomme den så længe det giver mening for huset og de andre børn/unge.
Trivsel og omsorg
• Alle børn og unge har en fast kontakt voksen (tovholder), der er særligt tilknyttet familien og barnet/den unge.
• De faste medarbejdere har særligt øje for trivslen på holdene og har løbende trivselssamtaler med børnene/de unge.
• For de børn/unge der har svært ved at sove ude, vil der være mulighed for at følge tilbuddet i dagtimerne og sove i eget hjem for derefter at returnere den efterfølgende dag.