Hvis du allerede er godkendt som aflastnings- eller plejefamilie og du har en ledig plads, vil vi meget gerne høre fra dig.
Til de allerfleste af vores opgaver søger vi familier, der bor inden for en afstand af en times kørsel fra Helsingør bymidte. Der kan dog være brug for for pladser længere væk - så kontakt os meget gerne.
Den allerbedste måde at kontakte os på er at sende os en mail.
Du må gerne bare sende dine kontakt oplysninger til familieplejen@helsingor.dk og skrive at du gerne vil samarbejde med os, så kontakter vi dig - typisk inden for et par dage.
Du kan også henvende dig via vores faste jobannonce, hvor du kan sende os en ansøgning. Fortæl i ansøgningen lidt om dig selv, din familie, hvor du bor din uddannelsesbaggrund samt dine erfaringer med at arbejde med børn og børns forældre. Fortæl også gerne om du søger et samarbejde som aflastningsfamilie eller plejefamilie
Søg job som aflastningsfamilie eller plejefamilie
Send ansøgning: Ledige job i Helsingør Kommune
Det er ikke et krav at du har tidligere erfaring, som aflastnings- eller plejefamilie.
I Familieplejens Håndbog Helsingør kan du læse meget mere om hvad vi i Helsingør Kommune kan tilbyde aflastningsfamilier og plejefamilier.